LLNN + We Are Among Storms// PåTaget

LLNN + We Are Among Storms// PåTaget

Hvornår:
18. februar 2022 kl. 20:00
2022-02-18T20:00:00+01:00
2022-02-18T20:15:00+01:00
LLNN + We Are Among Storms// PåTaget
Kom PåTaget!
100,- + gebyr
Den københavnske post-apokalyptiske metal-kvartet LLNN’s tredje album ‘Unmaker’ er en bedøvende, utilgivende sag. Med sine massive soniske dommedags-bredsider, klaustrofobiske sci-fi-klingende synths og en tematik om teknologiens magtstrukturer og deres indflydelse på mennesket kvalificerer danskerne sig med det nye album i den grad til titlen som et af universets tungeste bands – knusende og ubønhørlig som et evigt truende sort hul et sted i universet.
LLNN opstod i 2014 af asken fra post hardcore-orkesteret The Psyke Project og den daværende besætning af det blackede HC-ensemble Hexis, og med denne line-up af tung-musiske veteraner tog et helt nyt væsen form på den danske metal- og hardcore-scene. Bandet gjorde sin entré i 2016 med det kritikerroste debutalbum ‘Loss’, som imponerede med sit distinkte massive udtryk. Men der følger mere med deres lyd end tyngden. LLNN skaber med deres afsøgende kompositioner og brug af cinematiske synths og lydlandskaber subtile nuancer i deres overvældende, smertefulde hardcore-drevne metal-lyd.
Support:
We Are Among Storms
https://www.facebook.com/WeAreAmongStorms
www.billetlugen.dk/event/llnn-we-are-among-storms-pataget-14392411